søndag den 29. juli 2012

Zoo og et par bukser

Så kom søndagen vores store datter har set frem til hele ugen. Vi skulle i Zoo med min svigerfamilie. Og turen blev også nydt af alle. Vi var godt trætte, da vi kørte hjemad. Så da ungerne var lagt og jeg havde set lidt OL, skulle der laves lidt kreativt.
Tidligere i ugen havde jeg været i Stof2000 og købe noget drengestof. Og gud, hvor var udvalget skuffende. Nogen, som kender et godt sted at handle stoffer?
Men jeg fik da købt noget to forskellige blå stykker og et stykke med flymaskiner.
Klippet og syet blev det til disse bukser.



Der nogle små fejl. Men resultatet er ok, når man tænker på hvorlænge siden det er jeg har syet. Jeg skulle være lidt opfindsom, da mønstret var lavet til ripkant i top og bund, men jeg er ikke den store fan af ribkanter. Så nu er jeg spændt på om knægten kan passe dem imorgen. Kryds fingre.

lørdag den 28. juli 2012

TerrasseWarming hos naboen

Vores naboer har fået lavet en overdækning på deres terrasse. Den syntes de skulle indvies, så de inviterede til frugt og asti, når ungerne( ialt 7 stks) havde sovet til middag. Og man kan jo ikke komme som gæst uden at have noget med. Min mand sagde straks ,at vi skulle købe blomst, da dette var nemmest. Vores datter mente, at de skulle have cookies, for så fik man lov at bage og smagsprøve bagefter og jeg mente, at de skulle have lidt lækkert til deres madlavning.
Så de endte med at få en meget stor hotensia i blå, to pakker med cookies og en glas med krydresalt. Ideen til krydresaltet har jeg fra Pia. I mit krydresalt har jeg benyttet Medaon Sea Salt, Timian, Oregano og Dild. Cookies'ene kommer fra bogen "Børnenes sunde og sjove kogebog". De falder nemlig i god jord her hjemme.

Første indlæg

Så har jeg besluttet at oprette en blog. Beslutningen har været længere undervejs. Da jeg igennem længere tid har fyldt med hos en veninde  og har syntes, at det var sjovt, at følge hende kreative projekter.
Jeg ved ikke hvor tit, der kommer noget nyt her på bloggen. Men det er når familien tillader til mig. Jeg vil prøve at få lagt nogle billeder ind af kager jeg har lavet de sidste par år.
Det kan være der kommet lidt billeder efterhånden som vores dejlige store have begynder at tage facon. Lige nu er der en kæmpe trampolin og et gyngestativ. Ja, man er vel en børnefamilie.
Det var da en lille start. Jeg glæder mig til at dele lidt med jer.